Tid Søg Hjælp
    > Områder > Fur > Det unikke > 3. Fossiler (lang version)
Tilblivelse Undergrund Historien Det unikke Flora Fauna Fremtid
  1. Rødsten 2. Askelag 3. Fossiler  
3. Fossiler       Printvenlig version
- Af Jeppe Ystrøm

Dannelse
Fossilet kan blive til på flere måder. Tager vi som eksempel en fisk, så vil den når den rammer bunden langsomt blive dækket til af nedfaldne kiselalger. Som nævnt er der ofte ingen nedbrydende bakterier, så hele fisken bliver indpakket i døde kiselalger.
Efterhånden som laget af kiselalger stiger, øges presset og trykket i de nederste lag. Dette vil medføre, at vandet der er bundet i alger mm. presses ud og opad mod lavere tryk.
Når dette gennemsivende vand nedefra møder fossilet kan der ske to ting. Enten udvaskes fossilet og efterlader at hulrum/aftryk af fossilet, som vi kan finde i dag.
Har der derimod ligget fx kalkholdige dyr i nogle nedenfor-liggende lag, vil det gennemsivende vand have noget af denne kalk med sig til fossilet, som så efter udvaskningen vil udfylde hulrummet og i stedet efterlade et aftryk af fisken.
Dette kaldes en cementering og gør, at også hårde og større knogler bevares.
Cementeringen kan flere steder ses i form af sammenkitning med kalk, hvorved cementsten opstår (kalkstenskonkretioner). Cementsten har også bevaret molérens oprindelige mørke farve. Navnet cementsten skyldes, at kalken fra stenen tidligere blev brugt til cementfremstilling.
Yderst sjældent kan man finde forstenet træ. Mange ting skal være opfyldt for at den komplicerede proces sker, hvor hver celle i træet én efter én udskiftes med kvarts. Chancen for at en forstening finder sted, er 1:1000.000, også selv om omstændighederne er til det.
Det vi kan finde i moleren er dateret til mellem 53-55 mio. år gammelt, og betyder altså bl.a. fund efter for længst uddøde dyr og planter. Derudover findes der også bjergarter fra før 55 mio.

Princippet i et fossil - Figur: www.fossiler.dk
Aftryk og rester af forstenet træ – Foto: JY

Knudeklinten
Den mest kendte molérklint på Fur er Knudeklinten, som ligger på Furs nordvestlige hjørne.
Klinten er præget af en række mørke striber, som nogle steder går lodret ned. Disse striber er askelag fra vulkanudbrud fra den tid moleret blev dannet.
Man har optalt mere end 180 lag, og de 179 af dem der er til at kende fra hinanden har fået et nummer.
Da man ikke præcis ved hvor dybt moleren med askelagene går ned, har man startet optællingen ca. midt på. Lagene over dette ”midterste” lag har fået numrene 1 til 140, og kaldes den positive serie.
Lagene under har fået numrene -1 til -39, også kaldet den negative serie.

Hvor finder man noget?
Som man måske kan regne ud er cementsten rigtig gode findesteder for især hele fiskeskeletter. Både på stranden, men for især mindre børn kan molérudgravningerne inde i land været et godt sted. Her findes nemt delelige cementsten og ofte rigelige mængder af dem i store bunker.
Ud over cementstenene er de forkislede skiferlag også gode. Det kræver lidt mere fysik, men kan ofte være kræfterne hver.

Hvordan gør man?
Et tip er at finde et sted ved kystskrænterne, hvor der er rigeligt med blokke af molér eller cementsten på ca. 20-30 cm længde. Kalken fra cementeringen kan nemlig stamme fra de dyr der evt. ligger inden i blokken.
Herefter spalter man med en kniv eller murhammer langs lagfladerne. Moléren vil have en tendens til, at ville flække langs et evt. fossil der ligger langs en lagflade.
Man bør gemme både fossilet, og aftrykket det har efterladt på modpladen, også selvom den er skadet.
Har man fundet et fossil bør man blive på stedet og lede efter flere blokke af samme slags. Fossiler er nemlig ikke jævnt fordelt, men typisk samlet i bestemte områder.
Fossiler er meget skrøbelige og bør hjemtages omrullet af køkkenrulle og i plasticposer.
Brug ikke børste eller pensel til at rengøre fossilpladen med, alt andet end pusten med luft kan ødelægge det.

Cementsten flækkes – Foto: JY
De sorte prikker er fiskelort - Foto: JY

Må man tage det med hjem?
Begrebet danekræ blev indført i forbindelse med Folketingets revision af Museumsloven i 1989, og fra år 2002 tilhører alle:

1. Sjældne eller meget velbevarede fossiler (forstenede dyr og planter).
2. Hele dyreskeletter eller større dele heraf, samt sjældne hele kranier eller dele af kranier
    fra istiden og tiden herefter.
3. Mineraler med sjælden sammensætning eller forekomstmåde og krystaller af
    usædvanlig størrelse eller form.
4. Alle meteoritter fundet i Danmark er danekræ.

staten og skal straks afleveres til Statens Naturhistoriske Museum (Tlf. 86 12 97 77)
Finderen af et danekræ vil få udbetalt en godtgørelse, som afhænger af den videnskabelige værdi, samt den stand den indleverede genstand har.
Det er meget vigtigt at man præcis kan sige hvor man har fundet danekræet, så man skal huske tydeligt at notere og markere findestedet.
På landsbasis pr. år godkendes 20-30 genstande som værende danekræ.

Hvad er der fundet?
Molerets fossiler er ret specielle på verdensplan. Meget sjældent kan man finde fossiler fra tidlig Eocæn, og fossilerne fortæller om nærmest hele faunaen.
Det er især muslinger, fisk, slangestjerner og andre havdyr, men også forkislet træ, bladaftryk, hvepse, tæger og guldsmede kan findes.
Fundet af cementsten indeholdende sammenskyllede fossilstykker, fiskeskel, træstumper og bladrester tyder på, at kysten fra det enorme hav ikke har været langt væk. 
Bo Pagh Schultz, som er museumsleder på Fur Museum, skyder på, at der er over 50.000 registrerede fossiler fra moleret rundt omkring på museer og i private samlinger.
Af vigtige fund kan nævnes:
Ved Knudeklinten fandt man i 1957 et velbevaret kranium fra en 1,5 m stor havskildpadde.
Igen i 1985 ved Knudeklinten fandt man rester af en 2 meter lang knogletunge-fisk.
Begge er fundet i cementsten.
Det behøver dog ikke altid være så eksklusivt det man finder. Man kan ret nemt og uden at være særlig heldig finde fiskelort i moléren. Af en eller anden grund er ret afgrænsede, men rigelige mængder af fiskelort at finde. Måske skyldes det at fisk der har nærmet sig bundens iltfattige del er blevet forskrækkede over den manglede ilt, og i chok har tømt tarmen. Man ved faktisk ikke helt hvorfor det er sådan, men det er et bud.

Læs evt mere om fossiler under Møns Klint det unikke.



Kilder
Thy, Mors og Fur – vejrbidt og furet, Hans Jørgen Weitzim, Geografforlaget , 1986
"Fur", Erik Fjeldsø Christensen & Vibeke Brock, Kaskelot, nr. 47, 1981
http://www.fossiler.dk/
http://www.furmuseum.dk/

Forside
Områder
Emner
Projektet
Links
Kontakt