Eksempel på én af mange molergrave på Fur - Foto: www.dkconline.dk

Mellem år 1900-1910 startede den første kommercielle udnyttelse af moleret. Nogle firmaer specialiserede sig i at udskibede moleret til Tyskland og England til videre forarbejdelse. Andre mindre firmaer producerede specielle sten til byggeri. Det, der gør moler til et eftertragtet råstof, er molerets lave massefylde på kun 0,8 g/cm3. Den lave massefylde skyldes de mange hulrum mellem diatomerskallerne. Moleret består som nævnt af fossile diatomeralger. Strukturen af diatomerskeletterne kan sammenlignes med en kasse med bordtennisbolde. Mellemrummet mellem boldene er luft, og denne struktur gør materialet luftigt, let og meget godt isolerende. Der findes mange isoleringsprodukter på markedet, men det der gør moler specielt er, at materialet kan klare meget høje temperaturer. Derfor er det meget eftertragtet af industrien til isolering i højtemperaturovne og anden energikrævende industri.

Molersten Foto. www.skamol.com

Mere kendte produkter fra molerindustrien er molersten til foring/isolering af brændeovne samt kattegrus. Ved granulering af moleret får man et meget absorberende og vand/væske sugende materiale. Denne egenskab skyldes de mange hulrum i moleret, der ved kontakt med væsker, suger disse op i hulrummene og fikserer dem der. Der sælges også granulat til industrien, til brug ved spild af olie eller kemikalier.

Kattegrus af moler - Foto: www.petxco.dk

Der er udvundet moler på Fur i mange år. Før i tiden kunne enhver der ejede et stykke jord, hvori der var molerforekomster, frit grave herefter. Sådan er det imidlertid ikke længere. I 1972 indførte man råstofloven, der pålagde alle lodsejere at søge tilladelse til udvindelse af moler.  Dog var entreprenører /lodsejere undtaget, hvis de forinden 1972 havde eksisterende molerudvindinger(anmeldt rettighed). For at få tilladelse til udvinding skal der ifølge råstofloven tages hensyn til bæredygtighed og til de samlede råstofresurser og andre ofte modsatrettede interesser.
I 1981 ansøgte et molerfirma om tilladelse til at udgrave et geologisk og kulturhistorisk interessant område på Fur. Udgravningen omfattede bl.a. bortgravningen af to markante gravhøje på Furs højderyg. Interessekonflikten stod mellem, på den ene side, industrien med interesser i udvinding som fører arbejdspladser og kapital med sig. På den anden side hensyntagen til landskabet, kulturhistoriske minder, geologiske interesser og turisme.
Viborg amt nedsatte derfor i november 1981 en arbejdsgruppe, hvor industrien, myndigheder (stat, Amt Kommune) plus en række udvalgte fagkyndige inden for geologi og arkæologi var repræsenteret. Formålet med denne arbejdsgruppe var at finde frem til en løsning, som tilgodeså alle interesser i konflikten. Arbejdsgruppens arbejde resulterede i en rapport ”Moler udvinding på Fur”, og efterfølgende, at industrien i 1983 opgav udgravning af halvdelen af deres molerområder herunder gravhøjene. Som kompensation til industrien blev der givet tilladelse til udvinding i et andet område, der ikke var så landskabsmæssigt ømfindtligt, men hvor der alligevel var nok moler til mange års gravning.