Morænefladen
Morænefladen der dækker den sydlige del af Fur blev dannet under det store isfremstød for ca. 21.000 år siden. Morænefladen er et let bølget landskab, med højder på 10-15m. Det er formet af NØ isen, mens at isranden stod syd for området. Moræneaflejringerne i den vestlige del af Limfjorden stammer fra den Tertiærperiode, hvor undergrunden primært består af kalk og fede lerarter. Denne sammensætning gør Syd Fur til frugtbar landbrugsjord.     
 Denne type landskab menes dannet som bundmoræne inde under isen dels ved isens slid og dels af det materiale, isen har aflejret under sin fremfærd.
Ved nutidige gletsjere på Island, samt mange steder i gammel landskabsdannelse i Danmark, udgør morænematerialet i denne landskabstype et jævnt lag. Derfor er ældre landskabsformer ofte afspejlet i det nyere morænelandskab, da det nyere lag føjer sig efter det ældre. Mange steder på Fur hviler morænefladerne direkte på et underlag smeltevands -sand og –grus, der er deformerede af et isfremstød, som har bevæget sig ind over området fra NØ retning.
 Isens aflejringer i Danmark består hovedsagligt af materiale, som isen har revet løs fra det porøse skandinaviske grundfjeld. Der udover stammer materialet fra Danmarks egen undergrund og fra Østersøens og Kattegats bund, hvor materialet især består af ler,- sand- og  kalksedimenter fra tertiær og  kridtperioden.

Randmorænen
For ca. 21.000 år siden hvor NØ. isen havde sin største udbredelse gik hovedopholdslinien fra Bovbjerg i vest til Hald ved Viborg og derfra vinkelret mod syd.

	Den kraftige linie markerer isens hovedopholdslinie, dvs. at alt vest og nord for denne linie var dækket af is.
Kilde: www.wikimedia.dk

Der var svingende temperaturer i perioden hvor afsmeltningen foregik, hvilket betød små og store genfremstød. Det er under disse forhold randmorænen på Fur skubbet op.
Randmorænen er et øst-vestgående bakkestrøg med højder på 65-75m højde og op til 2 km. i bredden.
Materialet i randmorænen stammer hovedsagligt fra Thisted Bredning og Livø Bredning, som derved forvandledes til hulformer i landskabet.(billede)
Grunden til at de tydelige lagdelinger imellem det lyse moler og de mørke askelag ikke er blandet rundt, er at hele moler formationen har været bundfrossen, da den blev skubbet op. Man mener, at det der skete var, at tidligere aflejringer blev brudt op af isens vægt og fremdrift. Derved er Fur formationen blev foldet og presset op til det nuværende landskab.

	Her ses et eksempel fra Stolleklint på de foldninger, som is gletcherer har skubbet op i sidste istid.
Foto: EAA

Øverst på randmorænen findes et tyndt lag moræneler, der viser at isen trængte henover randmorænen inden den smeltede af.
Inde i den sydlige del af randmorænen findes en sandkile, som er dannet ved, at der på opskubnings tidspunktet har ligget en dødis klump på syd øen, der har virket som en stopklods. Efterfølgende, da dødis klumpen er smeltet væk, har moræne siden været for stejl til at kunne stå selv. Derfor væltet ud mod syd og hulrummet til sandet i sandkilen skabt. Efterfølgende er hulrummet blevet fyldt med sand, der er aflejret i forbindelse afsmeltningen af gletsjer isen. (Billede)   
Mens afsmeltningen af den gletsjer der skubbede randmorænen op stod på, mener man, at det sydlige forland har været dækket af dødis. Dette begrundes med at dalene på sydsiden er hængende, det vil sige at de slutter 15-20 m. over morænefladen.
I den midterste del af det sydvendte bakkedrag er der nogle parallelle dale som slutter 15-20 m over det nuværende terræn. Disse dale kaldes hængende dale, og er erosionsdale der er dannet i forbindelse med afsmeltning. Grunden til at dalene slutter i 15-20 meters højde er at terrænet foran må have været dækket af dødis.
 
Profiler i kystklinter og molergrave viser at randmorænen består af moler og glaciale aflejringer, desuden findes der mindre aflejringer af ældre og yngre lerarter.

Kystforlandet
Ved dannelsen af kystforlandet er der to ting der har gjort sig gældende. Dels den generelle landhævning, der har foregået i området. Dels at bølgerne nedbryder af kysten ét sted som dermed frigiver sedimenter til aflejring og opbygning af strandvolde og tanger andre steder.
For ca. 8.000 år siden, da havet steg pga. en global havstigning, blev øen delt i 3 mindre øer, dels den vestlige del, Knuden, som var adskilt fra hoved øen af Faskær-lavningen. Det gamle sund er nu tørlagt, og der findes ret store tørveforekomster.
 Tørven er opstået i forbindelse med den generelle landstigning i Nordjylland og opbygning af nye strandvolde der har gjort at sundet er blevet afskåret fra det omkring liggende hav. Disse forhold har bevirket at de rette forhold for dannelsen af en tørvemose har været tilstede.  

	Her er tørven synlig i den nordvendte kystprofil, i mellem Stolleklint og Knudeklint. Tørvelaget er ca.120 cm tyk.
Foto: EAA

For ca. 4000 år siden overhalede landhævningen hav stigningen og de tre små øer blev igen til en sammenhængende ø.
Ligeledes var den østlige ende afskåret ved Vojelkær- kærhalelavningen, og muligvis var den østlige del også gennemskåret ved Engelst.
Umiddelbart efter isen tiden sluttede var Nordjylland et sammenhængende land område.
På grund af den store havstigning stigning var det nordlige Jylland blevet til et usammenhængende øhav. Dette gav plads til kraftige bølger fra Vesterhavet. Det forholdsvis åbne hav angreb klinter og morænebakker. Den gamle kystlinie kan i dag ses som græs eller krat beklædte stejlskrænter, inde bag ved den nuværende kystlinie.
Nedbrydningsmaterialet som havet vaskede ud af klinterne transporteredes langs kysten og aflejredes som strandvolde i kystens mange indskæringer.

	I venstre side af billedet ses en ca. 4.000 år gammel kyst linie, siden hen har den generelle landhævning i Nordjylland bevirket at den i dag ligger ca. 2 m. over nu tidens hav overflade. Det siv bevoksede areal er opbygget aflejringer som kommer fra erosion af knudeklinten.
Foto: EAA

På Fur er det især imod øst og vest at den gamle kystlinie er synlig, med foranliggende kystforland. Furs sydspids, Harbo odde der primært er opbygget af strandvolde, er materialet hovedsagligt kommet fra nordvest. Ved Færker hede på det østligste Fur er strandvoldssletten opbygget af parallelle bueformede strandvolde, som ligger koncentrisk om Færker Vig. Materialet til opbygning af Færker Odde kommer fra Østerklint som ligger vest for Færker odde.
Den generelle landhævning har siden stenalderen ligeledes bidraget til at tidligere øer er blevet sammenhængende og at fortidige klinter er kommet udenfor bølgernes rækkevidde.

Kilder