Sandflugt
Klitterne ved Lodbjerg er en del af et stort set sammenhængende klitbælte på 300 kilometer, som strækker sig fra Skagen til Skallingen. Det er ikke underligt at klitterne er blevet dannet på den jyske vestkyst. Det skyldes, at den herskende vindretning er fra vest, og at der her er brede sandstrande som leverer sand til dannelsen af klitterne.

	Klitterne ved Lodbjerg, med Vesterhavet i baggrunden. Klitterne er dannet gennem hundrede af år, hvor vinden og sandet havde frit spil på grund af mangelfuld vegetation.
Foto: JY

Kombinationen af vedvarende vestenvind og rigeligt med sand, har været og er til stadighed et problem fordi det medfører, sandflugt.

Figur: www.ccs.k12.in.us/.../es2unit7riversnotes.HTM

Figuren er en skematisk præsentation af de vigtigste æoliske (geologisk betegnelse for aflejret af vinden) transport former. Sandkornenes bevægelse afhænger af vindstyrken og sandkornenes størrelse. Sandkornene vil enten krybe(creep på fig.), hoppe(saltere, saltation) eller flyve af sted. Ved krybning glider de større sandkorn af sted på overfladen. Ved saltation hopper de mindre sandkorn hen over overfladen i asymmetriske baner. Er sandoverfladen enskornet, opstår der en ensartet hoppelængde, og der dannes hurtigt vindribber. Når de hoppende korn slår ned i overfladen, bliver de korn der rammes, enten slået op i luften i et hop, eller slået et stykke fremad. Det sidste skaber krybningen. De mindste sandkorn transporteres oppe i vinden(suspension). Under saltation vil en fast overflade reflektere kornene bedre end en løst pakket sandoverflade. Så bliver hoppende højere og længere, nedslagene kraftigere og den energi, der overføres til de krybende korn, større. Det vil sige, at sandet flytter sig lettest, når det bevæger sig hen over et fast underlag f.eks. en tør sandstrand.

	Vindribber ved Lodbjerg. En enskornet sandoverflade, bevirker at der opstår en ensartet hoppelængde, og der dannes hurtigt vindribber. Bemærk desuden sandets fremrykning ind over heden.
Foto: JY

Størsteparten af de klitter, der præger det nutidige danske landskab, blev skabt under ”de store sandflugts perioder”, og de har derfor adskillige hundrede år på bagen. Sandflugten var i disse perioder et meget alvorligt problem for befolkningen, specielt i de Vest- og Nordjyske kystegne. Mange mennesker blev fortrængt fra deres gårde af enorme, ukontrollerbare sandmasser.
Oprindeligt var landet skovdækket helt ud til kysten, også i Jylland, hvor skoven hindrede, at sandflugten fandt sted. Men for omkring 2800 – 2600 år siden indtraf den første sandflugtsperiode. Derefter viste sandflugt og klitdannelse sig gentagne gange, specielt i perioden fra år 400 til 800, og igen fra omkring 1500 til 1850. I de mellemliggende perioder har vegetationdækket tilsyneladende kunnet bremse sandflugten.

Ordet vegetation kommer af middelalderlatin: vegetatio = "vækst", som på sin side kommer af latin vegeto = "oplive", "bevæge". I økologien bruges ordet om den systematiske beskrivelse af et områdes plantevækst, dvs. helheden af de plantesamfund, som vokser i et område.

	Klinten ved Lodbjerg. Der er opstået et hul i vegetationslaget, hvilket bevirker at vinden kan transportere sandkorn ind over heden. Hullet kan skyldes menneskeligt slid på vegetationen, eller også kan det skyldes, at havet har bort eroderet dele af vegetationslaget.
Foto: JY

I 1720érne påbegyndes sandflugtsbekæmpelsen for alvor. Det tog omkring 100 år før man havde sandflugten under kontrol. Under kontrol betyder egentligt, at man nu igen kunne leve på og dyrke jorden i Vestjylland.
 Der er forskellige teorier om, hvad der har igangsat sandflugten, men at skovens større eller mindre udbredelse har spillet en stor rolle, kan der ikke være tvivl om. På den ene side er der tegn på, at sandflugten har svinget i takt med landbruget. Sandflugten tog til i perioder, hvor landbruget ekspanderede (blev mere udbredt), og mindskedes i perioder, hvor landbruget gik tilbage. På den anden side er sandflugtsperioderne sammenfaldende med perioder, hvor klimaet var koldere end i dag. Større vandmængder var bundet som sne og is, og derfor var havniveauet lavere. Landhævningen, efter sidste istid, har i de første sandflugtsperioder ligeledes haft en betydning.  Det betød, at de tørlagte og brede strande kunne levere de mængder sand, der blev sat i bevægelse af vinden. Muligvis har det samtidigt været mere blæsende.
I sidste ende er der formentlig tale om et uheldigt sammenfald af forskellige, både naturlige og menneskeskabte, årsager til sandflugten. I den sidste store sandflugtsperiode skulle skovhugsten f. eks. Ikke kun dække øget behov for brændsel til opvarmning pga. et koldere klima, men blev yderligere intensiveret ved den store efterspørgsel på træ til flådens krigsskibe i 1500 – 1600 tallet. Denne skovhugst fortsatte frem til starten af 1800 tallet, hvor Danmarks samlede skovareal kun udgjorde 4% af Danmarks samlede areal. I dag udgør det danske skovareal ca. 13%. Ligeledes blev der i perioden fra år 1500 til år 1800, bygget mange slotte og herregårde, byggerier som krævede meget træ.
En anden grund var, at får og kreaturer fik lov til at græsse frit på heden og i klitterne. Ligeledes blev planterne Gråris og Hjelme brugt til kreaturfoder, og desuden brugte man Hjelme til reb, kurvefletning og tagdækning.
Kreaturernes græsning og befolkningens skovhugst på de magre, kystnære arealer betød en overudnyttelse af ressourcerne, og har antagelig været en væsentlig årsag til sandflugten.

	Udsigt udover Lodbjerg klitplantage. Sanddæmpningen virker efter hensigten, her var formodentligt kraftig sandfygning for 200 år siden. Staten opkøbte i slutningen af 1800 tallet flere klitområder med henblik på at anlægge plantager. Det er disse plantager man i dag kan se som perler på en snor langs den nord-vestjyske kyst.
Foto: JY

Sandflugt og sandflugtsgener forekommer også i dag, hvor problemerne specielt knytter sig til de mange sommerhuse og feriebebyggelser i og ved klitterne, som ved sandflugt ofte kommer i fare for at blive ødelagt af fygesand.

	Digevejen mellem Lodbjerg og Agger. Fygesandet har lukket vejen, så der må findes en alternativ rute.
Foto: EAA

Sandfygning aktiveres typisk ved den nedslidning af vegetationen, som overdreven færdsel i klitterne medfører, eller når kysterosionen forårsager gennembrud af klitterne. Ligeledes kan sænkning af grundvandspejlet ved vandindvinding og dræning medføre, at vådområder tørre ud, så vegetationsdækket forarmes og sandet lettere bringes i drift.
Nedslidningen kan til dels modvirkes ved fornuftig udlægning af adgangsstier til stranden, og vegetationsløse partier af klitterne kan tilplantes, således at sandflugtsgener stort set kan undgås. Men når beslutningerne herom skal tages, er der mange hensyn, som skal vægtes indbyrdes. På den ene side står ønsket om at beskytte bebyggelse, landbrug, veje mv. mod sandfygning, og på den anden side står hensynet til klitterne, der som naturtype er noget af det mest uforstyrrede og naturlige, der findes.
 Mange steder danner klitbælter langs kysten en naturlig dæmning mellem havet og de bagvedliggende lave landområder. Klitterne beskytter disse mod oversvømmelse under stormangreb med høj vandstand. Hvor kystlinjen er truet af erosion og gennembrud, bidrager et robust klitbælte derfor til kystbeskyttelsen. Klitbælternes funktion som naturligt dige opnås bedst, hvis klitudviklingen får lov at følge kystudviklingen. Med andre ord; at klitterne vandrer ind i landet, når kysten eroderes tilbage, og tilsvarende, at nye klitbælter bygger ud over stranden i takt med at kysten rykker frem.

	”Klitvandring” ved Lodbjerg. I forgrunden, den menneskelige ”klitvandring”. I baggrunden, den naturlige klitvandring fra vest mod øst, ind over heden ved Lodbjerg.
Foto: JY

Vandreklitten set på afstand. Man kan nemt at forestille sig landskabets udseende uden vegetationsdækket…
	Foto: EAA

Denne naturlige, dynamiske mekanisme mellem kyst- og klitdannelse er mange steder ikke mulig, fordi klitterne ved kunstig beplantning fastholdes på stedet af hensyn til bagvedliggende ejendomme. Det resulteret i, at klitbæltet er blevet stadigt smallere og højere i takt med, at kysten er rykket tilbage. For at forstærke klitbæltet begyndte man allerede i slutningen af 1800 tallet at bygge egentlige diger bag ved de skrøbelige klitter. I dag er mange af de naturlige klitter helt forsvundet, og de kunstige anlagte diger fungerer som havdiger.

Kilder
Træer og buske i landskabet, Helge Vedel
Danmarks natur bind 1 og 7, Arne Nørrevang
Naturen i Danmark, Geologien, Kaj Sand-Jensen
Danmarks søer og åer, Søren Olsen
http://www.skovognatur.dk/Lokalt/Jyllandnord/Thy/Drift/Sandflugt.htm
http://www.skovognatur.dk/NR/rdonlyres/DFAC049E-EFD0-452E-AD00-D49E912427EF/26191/011_Lodbjerg_Klitplantage_areal.pdf
http://www.sns.dk/udgivelser/2001/87-7279-316-3/kap02.htm
http://www2.skovognatur.dk/udgivelser/2000/jordbund/ska002.htm
http://da.wikipedia.org
http://www.thistedmuseum.dk/