Generelt
Lodbjerg Klitplantage er præet af flere naturtyper.
Plantagen har syd og øst for de to søer Flade- og Ørum sø. Mod vest og nord ligger de store hedearealer Lodbjerg- og Lyngby hede. Mod vest ligger også klitterne ned til Vesterhavet.
Lodbjerg Klitplantage er en af de senest tilplantede i Danmark. Tilplantningen blev påbegyndt i 1923 ved et privat opkøb af 879 ha fra de nærliggende gårde. På nuværende tidspunkt består den af 1.050 ha.
Plantagen er præget af at være én af de yngste klitplantager herhjemme. Der har således været taget andre hensyn end kun dæmpning af sandflugt. Eksempler på dette er de æstetiske hensyn, hvilket betyder at halvdelen er bevaret som ubeplantede klit- og hedearealer, samt marker. Det har skabt nogle af de smukke åbne områder som bl.a. kan nydes nord for Lodbjerg Fyr.
Lodbjerg Klitplantage er som andre plantager ved vestkysten domineret af nåletræer. Specielt bjergfyr og sitkagran. Der er dog gennem de seneste par år sket en foryngelse med løvtræer heriblandt eg.
Det karakteristiske ved klitplantagerne nord for Bovbjerg er, at der enkelte steder mellem flyvesandet er rester af morænejord, hvilket gør det muligt for mere krævende træarter, som fx sitkagran, ædelgran og eg at gro godt i plantagen. Andre steder er der dog et tykt lag af flyvesand, så træarterne veksler i takt med underlaget.
Langs veje er der plantet en del løvtræ, eg og birk for at forskønne området, samt virke brandhæmmende.
Plantagen selv og de arealer omkring den er naturfredede.

Ud over de nævnte træarter, findes der omkring plantagen nogle for klitter og klitheder typiske plantevækster:

Revling
Revling var den første hedeplante herhjemme. Længe før lyngen.
Det er en stedsegrøn lav dværgbusk. Revling vokser langs jorden med nogle lange rodslående grene, der har sit udgangspunkt fra en kraftig pælerod i centrum.
Hvis planten vokser frit, uden påvirkning fra andre planter, bliver den helt cirkelformet set oppefra.
Ældre planter kan vokse fuldstændig sammen, som et tykt tæppe.
Planten har nåle hvis rand er sammenrullet bagover næsten lukkende. Den åbning der dog er på bagsiden viser nogle ganske fine hvide hår.
Revling er tvebo forstået på den måde, at nogle planter har han-blomster og andre hun-blomster. Den blomstrer med små dybrøde blomster allerede omkring april.
Den får spiselige men ikke eftertragtede små bær kaldet sortbær eller kragebær. Saftige indeholdende 6-9 sten. Skulle smage vammelsødt.
Engang gav den både dyr og mennesker et tiltrængt vitamintilskud.
Revlingris har i gamle dage været brugt som meget holdbare ris til koste.
Den vokser altid på næringsfattige bunde. Såvel tør som fugtig. Den kan findes på bart sand, klit, lyngheder, hedemoser og højmoser. Størst udbredelse i det vestlige Danmark.

Revling ved Lodbjerg - Foto:JY	Revling med ”sortbær” - Foto: www.vestrehus.dk

Havtorn
Også kaldet sandtidse, er et ofte op til 3 m høj busket træ. Det er stærkt grenet og rigt besat af kraftige grentorne.
Bladene er smalle afrundede med grågrøn overside og sølvglinsende skjoldformede hår på undersiden.
Havtorn er ligesom Revling tvebo, og især om vinteren kan man kende hannen på de store blomsterknopper, og hunnens på de små.
De gul/orange bær-lignende frugter der kommer, er i virkeligheden nødder. De er meget rige på C-vitaminer, og kan anvendes til marmelade. I tyskland hedder planten ”Fasanbeere” da faserne nyder bærrene, og det skjul de giver.
Havtorn kan producere mange rodskud. I løbet af 5 år kan dannes 10-20 nye rodskudsbuske med en afstand på mellem 30-100 cm.
Den kan desuden trænge gennem overfygende sand, hvilket gør den til en brugt klitdæmper.
Rødderne har som elletræet rodknoldsbakterier, der muliggør optagelsen af luftens frie kvælstof. Dette gør den i stand til, at leve på meget næringsfattig bund.
Planten er ekstremt lyskrævende, og selv dens egne skud og både inderste og underste grene dør bort pga. dens egen skygge.

Havtorn - Illustration: Susanne Weitemeyer	Havtorn med bær – Foto: www.gavle.snf.se

Blåbær
Blåbær er en dværgbusk på 15-40 cm. Den har tynde kantede grene og finttakkede løvfældende blade.
Blåbær danner som navnet antyder velsmagende blåduggede bær, der smager sursødt.
Saften er rødviolet, men når den blandes med fx basisk spyt bliver den blåsort.

Blåbær - Foto: www.odla.nu	Blomstrende blåbær – Foto: Wikipedia

Gråris
Gråris, eller krybende pil, er en løvfældende busk med en lav, krybende og opstigende eller overhængende vækst.
Den har lange slanke rodslående grene. Rodnettet består af mange fine rødder, som danner et tæt forgrenet og højtliggende lag, hvilket gør den egnet til sandbinding.
Bladene er ellipseformede med hel rand. Oversiden har en grågrøn og lidt håret overflade. Undersiden er sølvskinnede pga. et lag af fine tætsiddende hår.
Gråris blomstrer omkring løvspring i april/maj. Blomsterne består af gule ranker af enten han- eller hunblomst. Frugterne er små nødder med lange frøhaler, der efter blot få timer mister deres spireevne.
Det er en plante der kan gro på meget tørre bunde, er lyskrævende og kan klare meget vind, hvilket gør den til en god kystplante.
Gråris har været givet som kreaturfoder.

Område med gråris - Foto: Skov og Naturstyrelsen	Gråris – Foto: Poul Evald Hansen

Hjælme/sand-hjælme
Alle kender nok denne robuste karakterplante fra klitterne.
Dens latinske navn lyder: ammophilia arenaria, hvilket betyder: den der elsker sand.
Hjælme er en flerårig urt, der blomstrer i juli-august.  Planten har smalle stive grågrønne sammenrullede blade, som er spidse i enden. Bladene kan blive op til 120 cm’s længde.
Bladene er sammenrullede for at begrænse fordampningen. Dette gør den i stand til at overleve på de tørre steder. Bladene er mere sammenrullede i tørt vejr end fugtigt.
Blomsterne sidder samlet i en blød dusk (tæt topformet blomsterstand med korte sidegrene).
Planten bliver ofte plantet i klitter for at forhindre sandflugt, da dens hurtigvoksende jordstængler vokser på kryds og tværs i sandet, og dermed er gode til at holde på sandet. Planten har desuden den evne, at jo mere sand der dækker planten, nu hurtigere vokser den.
Hjælme har været givet til kreaturer og brugt til tagdækning, reb og kurvefremstilling.
Hjælme hører til græsserne.

Tværsnit af et blad - Tegning: Ole Ravn-Nielsen	Hjælme – Foto: JY

Marehalm
Marehalm og hjelme bliver tit forvekslet og kaldes under et for marehalm, men der er tale om to arter.
Marehalm er ligesom hjælmen god til at holde på sandet, men har i stedet for sammenrullede blade flade bredere blade med et voks- og kisellag, som beskytter mod udtørring. Vokslaget er også med til at give bladene den blågrå farve.
Marehalm vokser ofte tættere på havet, da den er mere næringskrævende, og har brug for den tilførsel af næring som havet giver.
Planten blomstrer ligeledes i juni-august, men blomsterne sidder i et sammensat aks (lang, smal blomsterstand med ustilkede blomster). Blomsterne er i forhold til hjælme langt mere grove og stive.

Marehalm - Foto: home9.inet.tele.dk	Marehalm – Foto: Henrik Bringsøe

Tranebær
Tranebær er en krybende stedsegrøn dværgbusk med små ganske tynde stængler. De små æggeformede blade har tilbagebøjede bladrande, en blågrøn overside og gråhvid underside.
Med stedsegrøn menes, at selvom bladene bliver rødbrune om efteråret, så farves de samme blade igen grønne næste forår.
Den blomstrer i juni-juli med små rosenrøde/pink 4-delte blomsterkroner.
Bærerne er små, røde og helt runde og sidder som perler på en snor. Til at begynde med er de rødprikkede, men går senere over i mørkerød.
Tranebærrene indeholder benzoesyre der naturligt virker konserverende, hvilket gør at de kan holde sig længe. Tranebærsaft anvendes som forebyggelse mod blærebetændelse, og har i gammel tid været brugt som et middel mod skørbug pga. det høje indhold af C-vitamin.
Tranebær er sjældne i Danmark. Den vokser næsten altid henover tørvemos fx i forbindelse med højmoser og fugtige heder. Den hører hjemme på den gyngende del af højmosen, hængesækken, hvor den udnytter den rigelige adgang til lys og vand, mens den klarer de meget sure og mineralfattige betingelser ved sit samliv med mycorrhiza-svampe.

Tranebær i mose - Foto: Ole Lauvås	Tranebær - Foto: www.norden.org

Kilder
Træer og buske i landskabet, Helge Vedel, Politikens Forlag, 9. Udgave, 1 oplag, 1994
http://naturcenterfosdalen.dk/kysten/planter/planter.htm
http://www.nakskovfjord.dk/mediafiles/48/other/planter_forelbig.pdf
http://da.wikipedia.org/wiki/Klit
http://da.wikipedia.org/wiki/Krybende_Pil
http://www.fugleognatur.dk/artsbeskrivelse.asp?ArtsID=3769
http://www.miljo.viborgamt.dk/sw4507.asp