 |
- Af Eskild Aagaard
Lodbjerg var en ø
Området ved Lodbjerg er hævet littorina (marin snegl) havbund fra efter sidste istid, weichsel-istiden, som sluttede for ca. 11.500 år siden.
Da isen var væk, hævede landet sig (isostasi) nord for Ringkøbing – Fyn højderyggen, da isens vægt ikke længere kunne presse jorden ned. Men der var kun tale om en relativ landhævning, da havene også steg (eustasi).
Havene steg, fordi vandet under istiden var bundet i isen, men efter smeltningen blev isen til hav. Lodbjerg var derfor en ø i bondestenalderen – altså for 5000 år siden.
Man kan i dag finde havaflejringer langt inde bag klinten, som viser den højere vandstand i bondestenalderen. De ses som organiske aflejringer med muslinger og snegle (littorina) eller som gamle strandvolde.
Senere har landhævningen dog overhalet havstigningen, og Lodbjerg var ikke længere en ø. Selv om der er kommet mere land, så ”æder” Vesterhavet sig længere og længere ind i klinten, som svinder med ca. 2-4 meter om året. Dette skyldes ikke en havstigning, men den voldsomme kraft vind og hav har på klinten.
De organiske lag i klinten
Efter isen havde forladt Danmark i slutningen af sidste istid for ca. 11.500 år siden, efterlod den en relativ næringsfattig råjord uden muld. Der var dog masser af mineraler, som isen havde ført med sig fra bjergene i Norge og Sverige - samt rigelige mængder kalk fra Danmarks undergrund, som var blevet spredt hen over landet af isen. De første planter levede i en sommerlufttemperatur på omkring 8-9 grader C., og landskabet var præget af oversvømmelser, jordskred og vind.
Den lyse råjord, oversvømmelser, jordskred, vind osv., gjorde det vanskeligt for planterne at leve, men alligevel kom der flere og flere små planter til, og de lagde grundlaget, i form af forrådnelse, for mulden, som så senere gav grundlaget for større planter - og dermed mere muld.
Mange steder i Lodbjergområdet var der moser, søer og andre vandfyldte lavninger, som isen havde ”gravet” ud. Deri var der vandplanter. Andre steder groede forskellige landplanter. Disse forekomster af aflejret organiske materiale er de første lag oven på moræneleret.
|
Billede 1
|
Billede 1 – Foto: Eskild Aagaard |
|
Mosebunden på billede 1 indeholder mange planterester og en smule af mineralet glimmer. (Glimmeret er sandsynligvis blæst ind over mosen og blevet aflejret sammen med planteresterne). Jeg fandt en relativ stor mængde af ferskvandsaflejringer i form af velbevarede sivblade og frø. Det må derfor være gammel mosebund, da moser har et surt iltfattigt miljø, som gør forrådnelsen svær.
Aflejringen ligner til forveksling glimmerler. Desuden smitter mosebunden også af og smuldre som gær – ligesom glimmerler. Glimmerler indeholder også velbevarede plantedele - både af ferskvands og marin oprindelse, for selvom glimmerler er aflejret i hav, så er der ”fløjet” og drevet planter (fx siv) til havs, som er sunket til bunds og blevet aflejret – bare ikke samme mængde af siv, som man finder i mosebunden. Glimmerler indeholder, foruden masser af glimmer, også fossile snegle, muslinger og krabber, som vi typisk ikke finder i moseaflejringer. Disse betragtninger gør, at vi kan adskille glimmerler og moseaflejringen fra hinanden.
Da det kan være svært at skelne den ene aflejring fra den anden, er det en god ide at have god tid til at analysere de enkelte lag i klinten. Medbring evt. et mikroskop eller et forstørrelsesglas, så du kan skelne enkeltdele fra hinanden.
En af grundene til at der ikke har været en vedvarende plantevækst, men periodevis sandflugt, skyldes jordens beskaffenhed. I Lodbjerg er jordbunden er ikke rig på kalk. Hvis der havde været meget kalk i jorden, havde der været flere og større planter, som havde holdt på jorden.
Kalken bevirker, at jorden ikke bliver for sur. Den neutraliserer de syrer, som normalt er i jorden, men nogle steder er der næsten ingen kalk, og man får morjord i stedet for muldjord. Morjord er en sur næringsfattig jordbundstype, som repræsenterer meget af vestkysten. Inden for kategorien morjord, har vi to jordbundstyper, podsol og histosol.
De skal selvfølgelig forklares:
 |
Billede 2
Her ses et tydeligt eksempel på podsol med tilhørende allag. Billedet er ikke fra Lodbjerg.
Man kan dog finde podsol i forbindelse med jordbundshorisonten på billede 6. |
Billede 2 – Foto: Bodenkunst |
|
Podsol hører til den sure, næringsfattige jordbundstype, som opstår, når organiske syrer (fra fx lyng) skaber tydelige udvasknings- og udfældningslag. Udvaskningslaget er blegsand og udfældningslaget er humus (kompost), som er udvasket og kittet sammen med jern og aluminium i et lag kaldet – al-laget. Det er det sorte stenhårde lag som ses på billede 2.
Histosol hører også til den sure jordbundstype, som består af tørv. Tørvet er opstået, da organisk materiale ikke har kunnet forrådne pga. for høj surhedsgrad og for meget vand. Man finder derfor denne jordbund, hvor der tidligere har været moser og enge – se billede 1.
God næringsrig muldjord kaldes også phaeozem og er tykke, mørke organiske aflejringer, som man ser efter længere tids dyrkning og gødning. Denne jordtype er typisk for løvskove og landbrugsjord. Denne type jord er altså ikke repræsenteret ved Lodbjerg, men i stedet er der spor efter svagt udviklede jordbunde, som er opstået på sandet udgangsmateriale. Denne type kaldes, arenosol, og ligner muldjord blandet med sand. De svarer til nogle af de tynde organiske horisonter, man ser øverst på billede 7. Det er opstået pga. længere pauser i sandflugten og ofte pga. menneskets udnyttelse af jorden. Det ses ofte på de marker rundt om i Danmark, der er hævet havbund.
Et organisk lag, som også er repræsenteret ved Lodbjerg Klint, er gytje – se billede 3.
Gytje, som også bare kaldes omsat dynd, er humusfattigt, har ingen rødder og indeholder mindre vand end tørv. Gytje er aflejret i søer eller i havbund og kan foruden organiske aflejringer også indeholde ler, sand, kiselalger og kalkskaller.
Da gytjen på billede 3 ligger direkte oven på moræneleret, må den være aflejret efter sidste istid.
Gytjen kan meget nemt forveksles med et allag (billede 2) eller gammel mosebund
(billede 1) eller en jordbundshorisont (billede 6) - så vær opmærksom på beskaffenheden og indholdet af materialer, når du roder i lagene.
|
Billede 3
Nederste i profilen ses moræneler. Dernæst kommer et lag gytje, og øverst har vi glimmerler, som er presset op fra undergrunden - fx pga. istidernes tryk og bevægelser i den underliggende saltstruktur.
|
Billede 3 – Foto: Eskild Aagaard |
|
Hvis du vil læse mere om jordbundsprofiler, så anbefaler jeg: Dalsgaard, Kristian og Kristiansen, Munch, Søren, ”Jordbunden” Natur og Museum nr. 4 dec. 2001
Datering af de enkelte lag
At datere de enkelte lag i Lodbjerg Klint er en svær opgave, men man kan få et overblik ved at bruge generelle principper fra geologien og arkæologien. Som sagt tidligere er Lodbjerg Klint meget lidt beskrevet, og min gennemgang af profilen er udtryk for det, jeg så på lokaliteten - samt den historie og geologi, som er i kildematerialet. Synligheden af profilerne i klinten svinger i takt med, at mængden af sand og ler ”løber” ned af klinten, og gør det umuligt at gennemskue hele lagfordelingen. Desuden ligger lagene ikke ens over hele strækningen langs klinten, da de er ”væltet” rundt af erosion, istidens forarbejdning og bevægelser i den underliggende saltstruktur. De to sidstnævnte er selvfølgelig relative langsigtede påvirkninger.
Selv om perioderne er dokumenterede, må jeg alligevel opfordre læseren til at bruge dateringerne som vejledende i forhold til videre analyse af klinten.
|
Figur 1 - Principskitse af Lodbjerg Kystklint. Kilde: Geologisk Set – Det nordlige Jylland |
- Oligocænt glimmerler
- Smeltevands- sand og grus
- Smeltevandsler
- Lagdelt moræneler
- Ikke lagdelt moræneler, rigt på sten
- Flyvesand
- Jordbundshorisonter/større organiske aflejringer
- Glaciale overskydninger (foldninger pga. isens pres eller underlæggende saltstrukturer)
Glimmerler
Den ældste aflejring vi ser, er glimmerleret, som er ca. 30 millioner år gammelt.
Dvs. at glimmerleret findes flere steder mellem de forskellige lag i klinten, da det er skudt op tilfældige steder gennem tiderne.
Moræneleret
Nederst i klinten finder groft sagt 2 lag moræneler.
Det nederste er lagdelt (sandsynligvis fra saale) og farven er grålig brun – figur 1 pkt. 4. Derpå er der ikke-lagdelt ler (sandsynligvis fra weichsel) som indeholder mange sten og kalk – figur 1 pkt. 5. Farven på denne ler er lysere grå pga. kalken, men de øverste 0,5 – 1 meter er ikke kalkholdig, da denne er udvasket over mange år.
Begge lag ler er moræneler, som er kommet hertil med gletsjere. Skurestriber og stensorteringen viser at gletsjerne kom fra nordøst i weichsel og/eller saale istiden. Dette bekræftes af, at man på stranden og i morænen finder sten, som kommer fra den retning. Fx kinneddiabaser fra Vestsverige og fossilrige jurablokke fra Skagerak.
 |
Billede 4
Her ses tydeligt ikke-lagdelt moræneler, som er kendetegnet ved at det indeholder mange runde forskellige stentyper. At de er runde skyldes isens bearbejdelse i datiden istidsgletsjere. |
Billede 4 – Foto: Eskild Aagaard |
|
Blandede aflejringer
I bunden af klinten over moræneleret ser man nogle steder flere sand- og gruslag blandet med forskellige lerlag, som alle er lag fra smeltevandsaflejringer. De er ældre end slutningen af sidste istid, da der er tydelige spor efter gletsjerens pres har foldet klinten. Gletsjerne kunne være flere km tykke og fastfryse materiale til sig i op til 100 m. tykkelse og derved bruge det fastfrosne materiale som et plovskær. Derudover har underliggende saltstrukturer presset sig opad. Alt dette har givet foldninger, krøllet og bøjet lagene, som det ses på billede 5.
 |
Billede 5
Flere lag af ler, sand og sten forårsaget af forskellige smeltevandsaflejringer.
Folderne er sandsynligvis kommet pga. senere istids pres eller af bevægelser i den underliggende saltstruktur. |
Billede 5 – Foto: Eskild Aagaard |
|
Flyvesandet og organiske aflejringer
Vestkysten er stærkt påvirket af flyvesand, og det har den været gennem flere perioder siden istiden.
1. flyvesands-periode var fra 2200 – 2000 år før Kristus. Det var i yngre bondestenalder/bronzealder, hvor menneskets træfældning måske har påvirket stabiliteten og fremkaldt sandflugt. Før 2200 år før Kristi havde man sandsynligvis menneskelig aktivitet og måske lidt agerbrug ved Lodbjerg.
Fra 2000-700 år før Kristus, var der intet flyvesand, og jordbunden var næringsfattig og sur. Den stabile overflade fik jordbundsprocesser til at danne en podsolprofil, hvilken typisk opstår på hedesletter og flyvesandsområder.
Al-lagene i Lodbjerg Klint er periodevis ikke særlig tydelige, da de kan være skjult af sandet, men der er spor efter udvaskninger. De ses som rødbrune og ofte sorte sammenpressede lag, som er stenhårde. Man kan derfor stadig se plovspor fra den yngre bondestenalders og bronzealderens forarbejdelse af den overliggende tynde muld – se billede 6, hvor den ca. 5000 år gamle jordbundshorisont er vist.
(Den primitive plov kaldes en ard, og den dateres til bondestenalderen, som er 4000 – 1800 før Kristi. Ploven ændrede ikke karakter før ca. 200 år efter Kristi.)
 |
Billede 6
Jordbundshorisont, som hviler direkte oven på moræneleret. |
Billede 6 – Foto: Eskild Aagaard |
|
2. periode med flyvesand var fra 700 år før Kristus til år 0.
Derefter var der en mellemperiode fra år 0 til år 1000, hvor vekselvirkningen mellem flyvesand og jordbundsdannelse har givet forskellige blandede lag af organisk stof og flyvesand.
I pauserne etablerede planter og vådområder sig igen (jordbundsdannelse) – dog nogle gange kun i kort tid, da der ofte var stærk vestenvind og flyvesand, som også gjorde det svært for planterne at få fodfæste.
Man regner med, at jernaldermenneskets hedebrug har haft indflydelse på stabiliteten. Der er også spor af husdyr i lagene i form af klovspor fra får og kvæg. På den tid blev arealet brugt til græsning, og når planterne blev spist, kunne de ikke holde på sandet, og en ny sandflugt blev indledt.
3. periode var fra år 1100 til 1200.
4. periode var med vekslende flyvesand og jordbundsdannelse op gennem 1600- og 1700-tallet.
Profilen på billede 7 kan være 300-400 år gammel og består af ”gammelt” flyvesand, som ligger i flere lag, hvorimellem vi nogle gange ser sorte striber. Dette kunne også være et generelt billede af aflejringerne i en flyvesandsperiode. De sorte striber fortæller os, at klitterne flere gange har været tilgroet, hvorpå beplantningen føg til igen, og det organiske materiale lagde sig som et sort lag under sandet – eller de sorte lag er spor af tunge mørke mineraler, som er typisk for sandaflejringer. De mest almindelige mineraler er kvarts og feldspat, hvis massefylde er større end 2,8 g/cm3.
Man kan simpelthen veje materialet og vurdere, hvad der er organisk, og hvad der er mineral.
Denne struktur vidner om en løbende ændring i vejr, klima, plantevækst osv. Der er mange forskellige lag, og de fleste er blot nogle få cm. tykke.
Profilerne er som regel hver især adskilt af et lidt tykkere organisk lag, som viser de lange pauser i sandflyvningen. Her kunne planter og vådområder få mere overtag.
På figur 1 er disse pauser benævnt som jordbundshorisonter/større organiske aflejringer.
 |
Billede 7
Her ses en profil, som kan være fra tiden op gennem 1600- og 1700-tallet.
De sorte lag kan være organiske lag eller udvaskninger af sorte mineraler. |
Billede 7 – Foto: Eskild Aagaard |
|
Typisk er lagene i den øverste del af klinten ikke ældre end 150 år, men da der er meget af klinten, som styrter sammen under storm og anden erosion, er det ikke sikkert, man kigger på det øverste lag, når man tror det. Men princippet er det samme med skiftevis flyvesand, organiske lag og sorte mineraler.
Kilder
Vinther, Niels mf.,“Naturgeografi C“, Malling Beck 2006
Geologisk set, “Det nordlige Jylland“, GO 1992
Dalsgaard, Kristian og Kristiansen, Munch, Søren, ”Jordbunden” Natur og Museum nr. 4 dec. 2001
Kystlandskabet – udpegning af Danmarks Nationale Interesseområder inden for Geologi nr. 80: Lodbjerg – Thyborøn – Bovbjerg
”Danmarks Kyster” Politikken 1998
Jensen, Grethe, ”Danmarks historiens hvem hvad og hvornår”, Gyldendal 1994
Smed, Per, ”Sten i det danske landskab” GO 1995
Danmarks Natur, Bind 1, ”Landskabets opståen”
Lauritsen, Jessen, Hans, ”Jordbunden” Gyldendal 1995
http://www.sns.dk/udgivelser/2004/87-7279-508-5/html/kap03.htm#3.6
http://66.102.9.104/search?q=cache:XbmRdKjvgjUJ:www.geus.dk/
publications/geo-nyt-geus/gi041_01.htm+mart%C3%B8rv+alder&hl=da&ct=clnk&cd=3&gl=dk
http://www.akira.ruc.dk/~malo/teksten.htm
http://www.sns.dk/netpub/jordbund/ars001.htm
http://www.naturnet.dk/index.asp?page=/Geologi/
vis_geologi.asp%3FGeologiID%3D86 |
 |
 |
