Glimmerler
Det sort-brune oligocæne glimmerler ses ofte som løsrevne flager, der er indlejret i istidsaflejringer, eller ligger som formationer på stranden – se billede 1.
Det er en lertype, som har et indhold af organiske partikler og små skæl af mineralet glimmer. Man kalder også leret ”jydepotteler” fra en tid, hvor leret blev brugt til lertøj.

	Billede 1 Glimmerler indeholder stedvis mineralet, glaukonit, som kan omdannes til rustrustmineraler. Derfor farves glimmerleret rødt nogle steder. Marine aflejringer er ofte rige på glaukonit.
Billede 1 – Foto: Eskild Aagaard

Det er ofte tydeligt at skelne moræneler og glimmerler ved Lodbjerg Klint. Moræneleret i bunden af klinten er typisk gråt med masser af usorterede afrundede sten af forskellig størrelse, og glimmerleret er sort eller mørkebrunt uden sten.
(Moræneler er normalt frugtbar jord, da det indeholder mange mineraler og kalk fra ”rejsen” over bjerge og kridtaflejringer)

	Billede 2 Nærbillede af morænelerprofilen. Læg mærke til de afrundede sten.
Billede 2 – Foto: Eskild Aagaard

At genkende glimmerler
Glimmerleret er gummiagtig, smitter meget af på fingrene og har en konsistens som gær. Hvis man kigger nærmere efter, kan man se, at leret glimter – deraf glimmerler.
Mineralet glimmer tilhører en gruppe af mineraler kaldet, glimmergruppen.
Der er 10 glimmermineraler inden for denne gruppe. De er vigtige bjergartsdannede mineraler og optræder både som metamorfe (omdannet under tryk og varme) og magmatiske (vulkanske) bjergarter.

	Figur 1 Her ses glimmerflager fra glimmermineralet, muskovit.
Figur 1 – Kilde: www.mineralium.com

Glimmer er let genkendeligt på dets perfekte spaltelighed (helt tynde blade) og dets bøjelighed og elasticitet.
Nedenfor er der vist grundstofsammensætningen i 3 glimmermineraler.
Som du sikkert ser, består de ikke bare af simple sammensætninger, hvilket er meget generelt for mineraler – de er ofte sammensat af mange grundstoffer. 

Muskovit: KAl2(Si3AL)O10(OH,F)2  - Figur 1
Paragonit: NaAl2(Si3Al)O10(OH)2
Glaukonit: (K,Na)(Fe,Al,Mg)2(Si,Al)4O10(OH)2

Glimmerler er lagdelt meget fint og indeholder en del fossiler af træ, snegle, muslinger og krabber. Disse fossiler findes ofte i såkaldte krabbeboller, som er en konkretion. En konkretion er dannet ved, at opløst kalk i en lerart igen udfældes, hvor der er en kalkholdig skal. I mange tilfælde er denne skal en krabbe, men det kan også være en snegl, en musling eller et stykke fossilt træ, der gemmer sig i konkretionen. 

Som tidligere nævnt, er lagene i klinterne ”væltet” lidt rundt. Glimmerler, som er ca. 30 millioner år gammelt kan sagtens ligge oven på moræneler, som er fra Weischel- eller Saaleistiden. Lagene er skudt op under disse istider for at give efter for isens tryk fra nord. Samtidig bearbejdes lagene af Vesterhavets kræfter, som får klinten til at styrte sammen, og dermed ”byttes” der om på lagene. Man kan fx finde nyere tørvelag liggende nede på stranden, eller som er ”muret” meget fint ind i klinten. Begge dele skyldes erosion.
Der ses flere lag af sorte aflejringer i klinten. Dette skyldes ikke askelag, hvis udbredelse er tydeligere øst for Lodbjerg. I stedet skyldes det organiske aflejringer fra tidligere havbunde, mosebunde, bevoksninger og mineraler.
For at adskille disse lag fra glimmerlerlagene, som også er sorte, og som til forveksling både ligner aflejringer som askelag eller helt omsatte organiske forbindelser, må vi registrere mineralet glimmer, som er en væsentlig del af indholdet i glimmerler. Det spottets som sagt, fordi det glimter.

Glimmerler har også andre kendetegn i Lodbjerg. Det ligger på stranden som strandede hvaler, med sprækket hud. De sprækkede formationer skyldes at, solen tørrer den kompakte lermasse, og fordampningen af vand fra leret forårsager sprækker. Når så regnvand og havvand fugter lerformationerne igen, bliver leret plastisk og flyder ud. Ofte flyder det ned på stranden og danner naturlige høfter som på billede 2.

Når man går på stranden kan det umiddelbart være svært at skelne det sorte glimmerler fra andre organiske aflejringer, som er beskrevet under fokusområdet – Lodbjerg - placering og landskabets tilblivelse.

Fossilt træ
På billede 3 ser man et stykke træ blive taget ud af noget, der i første omgang ligner et tørvelag af en slags – men i virkeligheden er det et stykke træ, som er blevet aflejret for måske 30 millioner år siden. Det er sandsynligvis et stykke drivtømmer, som sank til bunds da glimmerleret blev aflejret.
Det er meget almindeligt at finde gammelt træ i glimmerleret, men det er vanskeligt at sige, om lige dette her træstykke i stedet er blevet indlejret mellem to klumper glimmerler på et senere tidspunkt, da det ikke er forstenet. Der findes dog træ, som er flere millioner år gammelt, som kun er delvist forstenet.
Alderen kan bestemmes udfra en isotop-prøve. Den mest kendte isotop-prøve er nok kulstof 14-prøven. Kulstof 14 har en halveringstid på 5730 år. Dvs. efter en levende organisme er død, vil der gå 5730 år før halvdelen af kulstof 14 er omdannet til nye atomer. Kulstof 14 er den mest præcise isotop datering, men hvis en organisme er mere en 70.000 år gammel, så blive prøveresultaterne for usikre. Derfor bruger man også andre isotop tests. Fx har man ved hjælp af zink isotoper dateret de ældst kendte bjergarter ved Isua i Grøndland til at være 3,8 mia. år gamle.           

	Billede 3: Fossilt træ, som måske er 30 millioner år gammelt.
Billede 3 - Foto: Eskild Aagaard

Øvrig undergrund
Under emner, på hjemmesidens forside, kan du læse om Danmarks undergrund. Desuden kan du under områder, læse om Møns Klints undergrund, og få viden om kridt-tiderne, som er de tykkeste aflejringer i vores undergrund.

Kilder
Hansen, Morten, Jens, ”Geologi for enhver”, DGU 1984
Knudsen, Christian, ”Muligt nyt råstof i Danmark” Geologi, Nyt fra GEUS 3/98 
Geologisk set, “Det nordlige Jylland“, GO 1992
Gravesen, Palle, ”Danske forsteninger” Natur og Museum nr. 2 juni 1998
Smed, Per, ”Sten i det danske landskab” GO 1995
Johnsen, Ole, ”Mineralernes verden”, Gad 2000
http://www.fugleognatur.dk/forum/show_message.asp?MessageID=54547&ForumID=3
http://www.frberg-hf.dk/fagene/otto-geo/geologi/geologisk_tidstavle.htm
http://www.fossiler.dk/
http://www.geus.dk/publications/geo-nyt-geus/gi98-3.pdf