Tid Søg Hjælp
    > Områder > Møns Klint > Flora (lang version)
Tilblivelse Undergrund Historien Det unikke Flora Fauna Fremtid
 

Flora Printvenlig version
- Af Eskild Aagaard

Anemoner
Der er ingen tvivl om, at Møns Klint er et godt sted at se på anemoner – og hvor finder man en bedre ramme med evige lysegrønne bøgetræer, store kridtskrænter og et lysende hav i baggrunden.
Under vores besøg på Møns Klint i april måned så vi 3 slags anemoner. De 3 slags som findes i Danmark.

Blå anemone
Hvid anemone
Billede 1 – Foto: Jeppe Ystrøm
Billede 2 – Foto: Eskild Aagaard               

Gul anemone
 

Alle tre blomster tilhører ranunkelfamilien, der er kendetegnet som urter med mere eller mindre fligede blade. De blomstre enkelt (ikke 2 lag blade) eller med bæger og krone. De har mange støvdragere og frugter. Frugten er en nød (indeholder 1 – 2 frø) eller en bælgkapsel (indeholder flere frø).
En bælgkapsel består af et sammenfoldet blad, som kun åbner sig i den ene side, for at lukke frøene ud. Anemones frugter er nødder.
Anemoner regnes for at være giftige for mennesker.

Billede 3 – Foto: Jeppe Ystrøm

 

Anemoner er tvekønnede, og humlebier samler pollen, og bærer samtidig støv fra blomst til blomst.
Blomsterne har ikke nektar, men farver lokker alligevel humlebien til.

Den blå anemone, som Kaj Munk synger om, findes vildtvoksende i Danmark især på øerne.
Man finder relativt mange af dem ved Møns Klint, da de ”elsker” kalkrig grund og fed muldjord.
Møns Klint har en undergrund af kridt overdækket med ler, hvorpå masser af humus giver et perfekt grundlag for blå anemone. Den er også ”glad” for lyse skove.

  • Planten har hårede stængler, som bliver 10-20 cm høje.
  • Blomsterne sidder enkeltvis, og har ofte 6 kronblade.
  • Selve blomsten er blå med hvide støvdragere.
  • Bladene er trefligede og grønne gennem vinteren.
  • Nye blade fremkommer i slutningen af blomstringen.
  • Den blomstrer normalt fra marts til maj.
  • Formeringen sker ved deling eller frø.
  • Frøene (olieholdige) kan spredes over store afstande vha. myrer, som flytter rundt på dem. Myrerne spiser olien.
  • Hvis planten står et sted, hvor den trives, sår den sig selv lystigt.
  • Den er sjælden i den vestlige del af Danmark.

Den hvide anemone, som nok er den mest kendte, blomstrer i skoven på god, humusrig bund. Den ses også i lysninger på græsbund.
Kronbladene kan blive rødligt farvede, og er i nogle tilfælde grønlige.
Et stykke neden for blomsten sidder trestilkede, bladlignende, fligede svøbblade (et blad, der sidder netop dér, hvor blomsten eller blomsterstanden begynder).

  • Den har opret stængel, som bliver 10-20 cm. høj.
  • Blomsterne sidder enkeltvis, og har ofte 6-7 kronblade.
  • Selve blomsten er hvid med gule støvdragere.
  • Frøspredningen er ofte ikke særligt effektiv. Frøene spredes til dels af myrer, som kan lide olien. Dog ikke i så høj grad som ved blå anemone.
  • Deling af jordstænglen betyder mest for spredning af planten.
  • Den blomstre normalt fra april til maj.
  • Den er almindelig i Danmark, men sjælden i Nord - og Vestjylland

Den gule anemone, som er mere ”kræsen” end den hvide anemone, kan lide frodig, fugtig, kalkholdig bund i skov og krat og tilgroede moser. Derfor er Møns Klint et godt sted at finde den. Den har også svøbblade uden stilke.

  • Der sidder ofte mere end en blomst på hver stængel.
  • Hver blomst har typisk 5 kronblade.
  • Stænglerne bliver ofte ikke så høje som ved blå og hvid anemone.
  • Grundbladene ligner svøbebladene i form.
  • Deling af jordstænglen betyder mest for spredning af planten.
  • De olieholdige frø spredes også i lille grad af myrer.
  • Den findes ikke nord for Århus og i Vestjylland.
  • Den blomstre fra april til juni.

Orkidéer
Ja, Møns Klint er noget specielt, og her finder man også andre særlige planter, som er forholdsvis sjældne i Danmark – som for eksempel orkidéer.

Orkidefamilien er flerårige urter med rodknolde eller jordstængler. De har 6 blomsterblade, hvoraf et er større end de andre. Dette ene større blad kaldes læben.
Frugten er en kapsel, som indeholder ét eller flere frø. De har en enorm frøproduktion.
Orkidéer bruger hvepse, fluer og bier til bestøvning.
Orkidéerne har et samliv med svampe. For at et orkidéfrø kan spire, skal der være en svamp til stede i jorden. Svampen hjælper orkidéen ved at tilføre næring til frøet.
Deres specielle anatomi gør det nemt for den at optage og oplagre vand. Mange orkidéer har desuden en særligt vandbesparende form for fotosyntese, som er gavnlig i det åbne terræn, hvor solen ellers ville udtørre planten.

Horndrager
Horndrager
Stor gøgeurt (variant hvid)
Billede 4 – Foto: www.sns.dk
Billede 5 – Foto: Peter Wind
Billede 6 – Foto: DR-P1-Natursyn

På Møns Klint findes der 18 forskellige orkidearter, heriblandt mange sjældne, som fx horndrager på billede 4 og 5, der på Østmøn har sit eneste danske voksested.
Der findes ca. 35 arter i Danmark.
Udover horndrager er der den store gøgeurt på billede 6. Det er en sjælden hvid variant, som på billedet er i fuldt flor. Normalt er farverne purpurviolette som på billede 7.
Det er typisk for orkidéerne, at de er mangfoldige i udseende – også inden for deres egen art.

Horndrageren (Billede 4 og 5)
Den har en tynd opretstående stængel med korte, spidse blade forsynet med lang skede (blad der omslutter stænglen - bladskede). Akset har form som en kegle med afrunding på toppen. Blomsterne er mørkerøde eller purpurrøde, men kan også være lyserøde. Blomsterne sidder tæt, og er ca. 1 cm i tværmål.
Blomster er vellugtende, men der er ikke noget nektar i sporen. Den lokker insekter til med duft og farve, men uden at give dem nogen belønning i form af nektar eller pollen, når de besøger planten. Alligevel besøger og bestøver sommerfugle horndrageren.

  • Den er 30-50 cm lang.
  • Lever på kalkrige tørenge.
  • Blomstre i juni – juli.
  • Den er truet og fredet
  • I Danmark findes den kun på Møns Klint.

Den store gøgeurt (Billede 6 og 7)
Den har en kraftig, stift opret stængel, og er større end alle andre orkidéer.
Akset er næsten cylindrisk med en smalning i toppen.
Blomsterbladene er hjelmagtige, og læben er bred og dybt fliget. Faktisk ligner det enkelte blad en sprællemand.
Den lever på kalkholdig grund eller i leret jord i lyse løvskove, på høje enge og på overdrev. Den har derfor også fundet sig til rette på Møns Klint.
Farverne er som sagt normalt purpurviolette, men den findes altså også som hvid.
Nederst på stængelen har den en roset af kraftige, brede og skinnende blade.

Almindelig stor gøgeurt

Afgræsset areal med stor gøgeurt

Billede 7- Foto: www.dk-orkideer.dk

Billede 8 – Foto: www.dk-orkideer.dk

  • Den er 60-70 cm. høj
  • Den kan have over 100 blomster, der normalt er blegrøde med prikker.
  • Akset er næsten cylindrisk.
  • Den blomstre fra maj til juni.
  • I Danmark findes den kun på Møns Klint, ved Vejle Fjord og på Nordvestfyn.
  • Den er sjælden og fredet.

Kodrivere (Billede 8 og 9)
Der er mange køer på Møn - og mange kodrivere.
Kodriverfamilien har fem blade i blomsten. Kronen er sambladet (det modsatte af fribladet), og kronrøret (selve blomster-tragten) er tydelig. Frøene sidder i en lågkapsel (kapsel med flere frø, som åbnes med et låg).
Frugten er en kapsel, der stritter op i luften. Hver kapsel er fyldt med mange små frø, der bliver spredt vidt omkring, når vinden river i planten.
Hulkravet kodriver bliver bestøvet af citronsommerfugle, bier og humlefluer.
Der er findes 550 rene arter. Dertil kommer et utal af hybrider. En hybrid er en krydsning mellem 2 arter, men til forskel fra de fleste andre planter og dyr, er hybriderne ikke sterile, og kan krydse tilbage med en af forældrearterne. Derfor kan det være svært at genkende alle kodrivere, selvom man har den helt tykke blomsterbog med.

Hulkravet kodriver
Storblomstret kodriver
Billede 9 – Foto: Eskild Aagaard
Billede 10 – Foto: Eskild Aagaard

Hulkravet kodriver (Billede 8)

Typisk vokser den, hvor der er kreaturgræssede overdrev – deraf navnet kodriver.
Selvom man finder flest på de marker, som afgræsses af køerne, så ses den overalt på Møns Klint – også inde i skoven.
Den har en frodiggrøn bladroset ved jorden med store spatelformede blade, som er finhårede, og har en vingekantet stilk.
Blomsterne sidder hængende/nikkende i en skærm i stængeltoppen.
Kronbladene er sammenvoksede, og danner nederst et rør, der øverst med kronbladenes brede del danner en skål af den bøjede del af de 5 kronblade. Kronbladene er gule med  orange pletter indeni.
Blomsten har støvdragere af ulige længde, og de har en sød, skarp duft.
  • Den er 15-30 cm høj.
  • Den har 5 kronblade (sammenvoksede).
  • Det er en af de ”tidligst” blomstrende planter.
  • Blomstrer allerede fra februar måned – oftest på afgræssede overdrev.
  • Stedsegrøn under beskyttede forhold.
  • Almindelig i Østdanmark og i Nordjylland.
  • Sjælden i Midt- og Vestjylland.
  • Den er en af de ”tidligste” blomstrende planter.

Hulkravet kodriver i fødevarer
Blomsterne bruges i vin, snaps, te og i madretter. De unge blade kan bruges i salater, eller bruges som krydderi i pandekager mm.
Tørede blade kan bruges som te-erstatning.

Hulkravet kodriver som medicin
Roden virker slimløsende og vanddrivende, og anvendes mod hoste og gigt. Bladene har samme virkning, men svagere.
Blomsterne virker beroligende, krampeløsende, betændelseshæmmende og modvirker frie radikaler. De bruges ved søvnløshed, hyperaktivitet, stress, astma, bronkitis, allergi, hovedpine og feber. Bruges som omslag ved rynker, bumser, fregner, migræne og solskoldning.
Bladene er meget c-vitaminholdige.

Storblomstret kodriver (Billede 9)

Blomsterne er fladkravede og bleggule. De sidder enkeltvis for enden af stilke, der udgår fra bladrosetten. Blomsterstilkene er langhårede. Kronen er 25-35 mm bred, lugtløs og med orange pletter i svælget. Bladene sidder i roset, og er omvendt ægformede til lancetformede. Bægertænderne er langt tilspidsede: 3-4 gange (eller mere) så lange som brede.

Storblomstret kodriver er en flerårig urt med insektbestøvning og vindbestøvning.

  • Op til 15 cm. høj og 20-30 cm lange blade.
  • Arten vokser på fugtig muldbund i åbne løvskove og på enge.
  • Det sambladet bæger består af 5 blade.
  • Storblomstret kodriver blomstrer april-maj.
  • Den er almindelig i Østjylland og på øerne mod sydøst (hyppigst på Møn).

Bøg (Fagus Sylvatica)
- Af Carsten Kristensen

Bøgen i Klinteskoven forekommer i alle aldre fra nyspiret til 400 år, de ældste i Danmark. Bøgen findes i Klinteskoven i næsten alle former. Man kan finde den som krøllet- kroget og mangestammet lige oven på kalken til rank og omkring 30 meter høj, hvor der er et tykt muldlag oven på kalken.

Rodkagen fra et væltet bøgetræ. Det er tydeligt at se kalken lige under skovbunden.

Foto: EAA

 

Bøgetræerne der står på selve kalken bevarer forårets lysegrønne farve sommeren igennem. Man siger, at bøgene er klorotiske (gulgrønne = blege). Fænomenet opstår, fordi det store kalkindhold i jorden vanskeliggør optagelsen af jern og mangan, som træerne behøver ved dannelsen af bladenes grønne farvestof(klorofyl a).

Bøgens alder er svær at bestemme ud fra stammens tykkelse pga. de særlige vækst forhold på kalken. Man kan kun være sikker på træets alder hvis man fælder træet og tæller årringene.

Foto: EAA

 

Bøgetræerne er tilmed ofte meget krogede på grund af de specielle vækst forhold, og fordi det stærke lys, der reflektere nede fra klinten og havet, forvirrer deres ellers himmelstræbende vækst. Til gengæld er de ældste bøge ikke nødvendigvis særlig store. Årringstællinger på bøge fra Timmesøbjerg viste, at 10 cm tykke træer kunne være op mod 250 år gamle. Et træ på 40 cm i brysthøjde var 350 år gammelt.

Bøgen er det vigtigste løvtræ i vore skove, og kan blive ca. 40 meter højt hvor træet har optimale vækstbetingelser. I sluttet skov bliver stammen højt oprenset for grene, hvor i mod den fritstående, bliver lav og kronen betydeligt større. Stammens bark er lysegrå til grå, tynd og glat, udvikles normalt ikke til skorpebark med alderen. De spredte 2- radet stillede blade er på grund af grenens opdeling i kort- og langskud således placeret, at de danner ligesom en sammenhængende bladflade, såkaldt bladmosaik. Dette gør træet i stand til at udnytte lyset så effektivt som muligt og bevirker samtidig, at Bøg bliver et udpræget skyggegivende træ, der samtidig tåler en del skygge, et forhold der er af betydning i konkurrencen med andre træarter. Denne skygge effekt er årsag til, at bunden i bøgeskoven i højsommer tiden er fattig på blomstrende urter, medens vi før løvspring kan have pragtfuld flora af tidligt blomstrende urter f. eks. Anemone, lærkespore og Kodriver.

Hun blomsterstandene er 2- blomstrede, kortstilkede og omsluttet af en pigget 4- klappet skål. I hver skål udvikles to trekantede nødder som kaldes bog.

Foto: www.skoven-i-skolen.dk

 

Bøgens nødder som hedder bog, indeholder to foldede kimblade med et stort olieindhold.  

Foto: JY

 

Spiringen er i gang. Kimbladene er stadig beskyttet af bogens skal. For at kunne spire gemmer Bøgen sin oplagsnæring i de tykke kimblade.

Foto: JY

 

Kimbladene har presset bogens beskyttende skal af, og er på vej til at udfolde sine kimblade helt.

Foto: JY

 

Kimbladene er fuldt udbredte. De er bredt nyreformede, med glinsende grøn overside og en hvidlig underside. Bladene kan udnytte sollyset med det samme.

Foto: JY  

Efter et stykke tid forsvinder kimbladene. De velkendte bøgeblade med knopper er udviklet. Spiringen er forbi og vækststadiet begynder.

Foto: JY  

I ældre tider, da man i skovene havde svin på olden, var det disse dyr, der under søgen efter føde (bl.a. bog) på særdeles effektiv måde bearbejdede jorden således, at det i virkeligheden var senmiddelalderens og renæssancens herregårdskultur med dens specielle form for svinedrift, der begunstigede Bøgen i en sådan grad, at den nu regnes for Danmarks nationaltræ. I virkeligheden er Bøg en træart, der under naturforhold på vore breddegrader ikke ville spille den rolle i skovene, som den nu gør.

Svin på olden i senmiddelalderens og renæssancens tid.

Foto: www.middleages.dk/dim/Elton11.html

 

Kilder
Løjtnant, Bernt og Nylén, ”Nordens Flora” Gad 1993
Træer og buske i landskabet, af Helge Vedel
Danmarks skove, af Peter Friis Møller og Henrik Staun, Politikens forlag
Sådan dyrker vi jorden, af Eigil Holm
www.sns.dk
www.dr.dk - P1 natursyn – ”Sommerstemning på Møn” 15. juli 2006
www.dmu.dk
www.middleages.dk/dim/Elton11.html
www.skoven-i-skolen.dk

Forside
Områder
Emner
Projektet
Links
Kontakt