Årstal

Begivenhed

1769

Det mønske krongods, som hidtil havde Klintholm under sig, opdeles i fem hovedgårde, hvoraf Klintholm blev gods nr. 5 (1 - se efterfølgende kort).
Klintholm udbydes til salg og kommer på auktion i Stege, hvor det bliver købt af Hans Tersling fra Falster for 50.000 rigsdaler.

1774

Klintholm bliver solgt videre til købmand Ditlev Staal fra Stubbekøbing for 42.358 rigsdaler.
Staal køber også ”Pølsegården” (2), som Tersling ikke havde kunnet overtage sammen med godset.
Staal bor sandsynligvis på ”Pølsegården”, mens de første bygninger opføres på Klintholm.

1778

Staal opfører: staldlænge, mejeri, lade, kornmagasin og et forvalterhus på Klintholm.

1788

Bygningerne var færdigbyggede, og Staal flytter til Klintholm.

1797

Staal dør på Klintholm.

1798

Staals enke sælger Klintholm gods til justitsråd (medlem af Højesteret) Jacob Brønnum Scavenius for 102.000 rigsdaler. J. B. Scavenius havde tjent pengene i Dansk Ostinden og ejede i forvejen Gjorslev med Stevns Klint, Søholm (Magleby Stevns Sogn) og Eriksstrup.
Han blev boende på Gjorslev med sin hustru Karine Lucia Debes og havde yderligere en lejlighed i Skindergade i København.

1801

De fire omkringliggende landsbyer - Busene (3), Mandemarke (2), Busemarke (4) og Magleby (5) bliver udskiftet. Af overskudsjorden oprettes otte nye husjordlodder.
Der tilføres en række bygninger til hovedgården.

1803

Stengården (6) med en lade af kampesten bliver opført. I dag fungerer gården som Bed & Breakfast med mulighed for en bondegårdsferie.

.

I løbet af J. B. Scavenius levetid opkøbes flere ejendomme på Møn og tilføres Klintholm: Borre enge, Magleby Overdrev, Busene Haver (7), Stubberup Haver, Bøgeholt, Bjergene, Råby Ovede, Tiendegården, Stubberup by samt Elmelunde Kirke.
Klintholm gods består nu af 81 gårde, 101 huslodder, Øster Mølle (nedlagt efter en brand), en skole i Mandemarke (idag ombygget til beboelsesejendom) samt to kirker.

1819

Drifts- og hovedbygningerne på Klintholm hovedgård brænder.

1820

J. B. Scavenius dør.
Enken Karine overtager driften af Klintholm, bygger en ny lade og stald og fortsatter med at udbygge godset.

1825

Fanefjord Kirke, to bindingsværksboliger, et skovriderhus, et kalkbrænderi, et teglværk, en tømrerbolig, en murermesterbolig, et hus ved Trylledansen (8) i Klinteskoven, et hus i Normannsmarken, et hus i Møllemarken og en degnebolig i Magleby købes.
Enken Katrine dør.
Godserne på Sjælland overdrages til den ældste søn, Peder Brønnum Scavenius.
Klintholm gives til den næstældste, Lucas Frederik Scavenius.

1826

Lucas Frederik Scavenius sælger Klintholm gods til broderen Peder Brønnum Scavenius.

1833

Peder Scavenius køber de arealer der senere bliver til Søndergård ved Klintholm Havn (9).

1838

Som erstatning for den hovedbygning, som var brændt i 1819, opførtes en ny hovedbygning kaldet Kammerherreboligen.

1842

Peder Scavenius bygger en stor-lade med en port, som bærer hans initialer: P.B.S., og som fungerer som hovedindgang til godsbygningerne.

1868

Peder Scavenius dør.
Sønnen Jacob Scavenius arver Gjorslev, og sønnen Carl Scavenius arver Klintholm.

1869

Carl Scavenius, som er gift med Thyra Castonier, der var yngre søster til Jacobs hustru, flytter ind på Klintholm, som nu for første gang siden Staal bebos fast af sin ejer.

1873

Carl Scavenius opfører en ny hovedbygning i hollandsk renæssancestil efter tegninger af arkitekt August Klein, og delvis finansieret ved salg af fæstegårde. Den ny hovedbygning havde karakter af et lille slot i stil med Rosenborg.
Carl Scavenius introducerede turismen på Klintholm. Hunosøgård (10), Stengården (6), Langebjerggård (12) og Søbadet i Klintholm Havn (9) blev indrettet som pensionater.
Kampestenshusene Klintholm Gl. Smedje og Stenhuset, også tegnet af August Klein, bygges i Karensby (13). Skovridergården og Kobbelgården opføres.

1878

Carl Scavenius starter bygningen af Klintholm Havn (9).
Havnen skulle fungere som udskibningshavn for godsets leverancer af bl.a. kridt til især Tyskland. På havnen byggedes pakhus, skibshandel og kro.

1890

Leverancen af kalk til Sjælland forudsatte bygning af en bro og etableringen af en jernbaneforbindelse. Pga. lokal modstand mislykkedes planerne med broen, hvilket får Carl Scavenius til at flytte med familien til København. Herefter kom familien kun på Klitholm i sommerhalvåret.

1901

Carl Scavenius dør.
Enken Thyra overtager driften af godset.

1914

Den Røde Lade opføres. Magasinbygningen og Skibsprovianteringen bygges i Klintholm Havn.
Store Klint er forpagtet ud til R.B. Christensen, som bygger både en pavillon og et hotel, som senere overgår til Klintholm.
Under Carl blev store dele af Jydelejet (14) tilplantet med gran.

1918

Enken Thyra overlader Klintholm gods til sønnen Sophus, som havde fungeret som godsforvalter siden 1900.
Sophus var i 1908 blevet gift med Gerde Monrad Hansen (1886-1959) og boede i den gamle hovedbygning (Kammerherreboligen).
Klitholm havn sælges til kommunen, da den ikke havde fået den økonomiske betydning, men snarere var blevet en belastning. Gradvist overtog og udviklede fiskerbefolkningen selv havnen med bl.a. ophalerbedding og fællessalg. Også turismen kom til.
Kirkerne bliver frigivet.

1945

Klintholm gods overdrages til sønnen Carl Christian Scavenius, som i 1943 var blevet gift med Birte Rist. De bosætter sig i den nye hovedbygning.
Turismen udbygges med Hotel Hunosøgård modernisering, opførsel af cafeteria (15), museum, legeplads og Camping Møns Klint (16).

1953

Kobbelgården (17) blev indrettet som fåreavlsforsøgsstation under Statens Husdyrsbrugsudvalg

1962

Fåreavlen erstattes af kanindrift.

1966

Carl Christian bliver skilt, hvorefter han blev gift med Yvonne Westermann, og de flyttede over i den gamle hovedbygning fra 1838, delvist pga. udbredelsen af ægte hussvamp i den gamle hovedbygning.

1967

Den Røde Lade ødelægges i en efterårsstorm, hvor stumper af den spredtes rundt på Østmøn.

1970

Carl Christian Scavenius sælger Stubberup Have (18) med sine 100 tdr. land skov til Dronning Margrethe II.

1972

I forbindelse med Danmarks indtrædelse i EU overdrages Klintholm gods til sønnen Peter, men Carl Christian fortsætter med at stå for driften.

1979

Peter overtager driften og flytter ind på Klintholm.
Danmarks første bestand af Herefordkvæg nedlægges.

1980

Klintholm Gods fredes. Råby Ovede, Risbækhusene, husene ved Søndergård, Kobbelgården (17) og Humlegården sælges. Møns Klint, de mest bevaringsværdige overdrevsarealer (permanente græsningsarealer) og den del af skoven der lå i umiddelbar tilknytning til Møns Klint bliver solgt til staten.

1981

Al landbrugsdrift bliver bortforpagtet.

1983

Indboet i den nu hårdt medtagede hovedgård (svamp) bliver solgt på auktion.
Jydelejet (14) bliver overtaget af staten.

1993

Stald og en lade med forpagterens maskinpark går til i en brandstorm.
I den forbindelse bliver en væsentlig del af landbrugsdriften taget tilbage og drevet direkte under Klintholm.

1992

Høvblege (19) og Mandemarke Bakker (19) købes af staten.
Miljøministeriets Fredningskontor besigtiger hovedgården og konstaterede, at svampeangrebet nu er så fremskredet, at der ikke er mulighed for at frede bygningen.

1999

Stormen den 3. december er ikke så hård ved Klintholm gods, som mange andre steder i landet. Bl.a. fordi Klinteskoven mest består af løvtræer, som er mere mindre følsomme for vind.
Stormen får ingen indvirkning på driftplanerne, men hugsten sættes i bero indtil markedet stabiliserer sig igen.

2000

Hovedbygningen rives ned.

Kort over Høje Møn – Grundkort: Skov og Naturstyrelsen – Grafik: JY

Liselund Park (Liselund Slot til venstre, til højre Schweizerhytten) – Foto: http://www.moenia.dk