Generelt
De storslåede formationer på Møns klint er udelukkende isens værk. Store kridtflager er skubbet op fra Østersøens bund af isens enorme vægt. Forskellige isfremstød har skabt de mange foldninger og moræneaflejringer, man finder på møn. 
Møns klint ligger på den østlige del af Ringkøbing Fyn ryggen. Klinten har et stort indhold af små fossiler, hvilket betyder at kridtet er aflejret på forholdsvist lavt vand, hvor disse smådyr findes (bla. bryozoer, muslinger og kalkrørsorme). Dog er den nordlige del af klinten mere fattig på fossiler hvilket tyder på at kridtet her er dannet ved større havdybder. Ud fra den viden har man konkluderet at Møns klint er dannet af forskellige is fremstød.

Isen har skubbet kridtet op i folder fra forskellige retninger, derved er kridtet nogle steder blandet med moræneler.   Illustration. http://www.stam.dk Billede 1

Klinten fra Dronningestolen og sydpå er primært skubbet op af et is fremstød fra syd, som har skubbet et 60 m tykt lag kridt op. Dette isfremstød har skabt de fantastiske formationer vi kan se i dag. Klinten fra Dronningestolen og nordpå er ud over isen fra syd, også påvirket af andre mindre isfremstød, og er dermed den yngste del af Møns klint.
Meget af skrivekridtet man finder ved Møn i dag stammer bla. Fra dybere liggende lag fra østersenes bund. Lagene er presset op af isen, der er kommet fra sydøst. Derfor er kridtet ved Møn noget ældre. end det man finder ved Stevns klint, som ikke er foldet og skubbet op af isen (Isen har ikke foldet lagene ved Stevns klint, men er gledet hen over, og har kun efterladt moræneler).  Senere er der kommet et isfremstød fra øst som har bidraget til den brogede sammensætning af moræneler og skrivekridt af vidt forskellige aldre.
Møns klints foldninger er dannet af de sidste krampetrækninger fra Weisel istiden kaldet det ungbaltiske fremstød. Tidligere har Møn dog været helt dækket af is, hvilket der findes tydelige vidnesbyrd om i landskabet bag ved klinten. I Store Klinteskov kan man finde en såkaldt vandreblok. En vandreblok er en sten (i dette tilfælde en stor en), der ikke oprindeligt findes i Danmark, men som er ført hertil af isen fra Norge eller Sverige. Stenen hedder Svantestenen, og består af rød granit, der stamme fra området omkring Bornholm, hvilket fortæller os noget om, hvilke isfremstød der har ramt Møn.

Vandreblokke fortæller os om isens bevægelser. Svantestenen er ført hertil fra området omkring Bornholm. Foto. TB Billede 2

Et andet tydeligt vidnesbyrd om isens tilstedeværelse i landskabet bag klinten er de to søer Aborresø og Hunesø der er opstået på grund af Dødis. Dødis er store klumper is, der er efterladt af en tilbagesmeltende gletsjer. Isklumperne blev dækket af jord, der skred ned fra gletsjeren. 
Jorden virker som et isolerende lag, og isklumperne smeltede derfor kun meget langsomt. Fordi der var skredet en masse jord ned rundt om dødisen, endte der med at blive et hul, når isklumpen var smeltet helt væk. Danmarks dybeste sø Furesø er dannet af dødis.     

Kilder
Geografi fag og undervisning.
Naturen i Danmark Geologien
http://www.stam.dk
http://www.sliv.dk/