Danmark er det land i Europa der har flest klitheder. Det betyder at der er særlige bevaringsinteresser for disse naturtyper, og at det giver os visse forpligtelser for at bevare den natur og de dyrearter der holde til i disse områder.
Stenbjerg, Lyngby og Lodbjerg Klitheder er en del af EUs-Habitatområder (Natura 2000). Dette skyldes blandt andet at tranen yngler her.

Trane Tranen er i danske forhold en meget stor fugl (4-7 kg) med lange ben og lang hals (vingefang 200-230 cm). Fjerdragten er overvejende grå med sorte svingfjer samt sort, hvid og rød hals og hoved. Tranen flyver som storken med udstrakt hals og ben og kan kendes på de brede vinger og den trompeterende lyd, som ofte udstødes under flugten. Tranen er så sjælden en gæst, at den er på Danmarks Rødliste over truede dyrearter I 2003 blev ynglebestanden opgjort til mellem 40 og 45 par. I godt 100 år frem til 1952 var tranen helt væk, men vendte tilbage til Nordjylland og Bornholm.
	Trane – Foto: Skov- og Naturstyrelsen
	Tranen kommer til Danmark i marts fra Spanien og Nordafrika. Den begynder sin ynglesæson med det samme. Dette indbefatter tranens berømte parringsdans, hvor de med stive skridt skiftevis hopper op med udspredte vinger og bukker sig for hinanden. Tranen yngler i vanddækkede områder som åbne hedemoser, tilgroede moser samt mindre skovmoser. De ermeget sky, og lever derfor kun i uforstyrrede omgivelser.
Graf: Dansk Ornitologisk Forening

Trane i luften - Foto: John Larsen	Trane – Foto: DOF-arkiv

Råvildt
Se Fur Fauna…

Krondyr
De store krondyr kan ses i området omkring Lodbjerg Klitplantage. De bruger plantagen som skjulested om dagen, og klitheden som deres spisekammer. Krondyret er Danmarks største landpattedyr og måler op til mellem 165-250 cm med en skuldehøjde på mellem 120-150 cm. Hannens/hjortens gennemsnitsvægt er 140-150 kg, hunnens/hinden ca. 90 kg.
Om sommeren er pelsen rødbrun på oversiden og hvidgul på bugen. Om vinteren får den længere og kraftigere pels med en mere grålig farve.
Krondyr har en lille gulbrun hale, og ”spejlet” (bagpartiet omkring halen) er rødgult. De ældre hanner får om vinteren en gråbrun manke omkring halsen.
Krondyret er også den størst forekommende hjorteart herhjemme. Den findes i Danmark kun i store skovområder på Sjælland (Tisvilde- og Valby Hegn og ved Åmosen) og i Jyllands (Rold Skov, Lille Vildmose samt visse af plantagerne langs vestkysten som fx Lodbjerg Klitplantage). Den danske vilde bestand trives, og man mener at det samlede antal er 15.000-20.000 dyr.

Brølende Kronhjort – Foto: Michael Suodenjoki	Kronhjort – Foto: Lemvig Jagtforening

Hannen får i sit første leveår anlæg for gevir i form af to små korte ugrenede stænger. Dette gevir smides i maj-juni, hvorefter det næste års gevir med nu tre ender vokser frem. Dette og de efterfølgende års gevirer smides først i februar-marts.
I det efterfølgende år vokser det sig stadig større, indtil det når op på mellem 5-8 ender i 9-10 års alderen. Her antager de sidste 3-4 ender en lille ”krone” yderst på geviret, hvorfra dyret har fået sit navn. Antallet af ender er ikke aldersbestemt, men bl.a. bestemt af ernæringsforhold. Et færdigt gevir kan veje op til 6-8 kg.
Efter 12-års alderen reduceres antallet af ender igen. Krondyr kan blive op til 30 år gamle.
Krondyret findes det meste af året i små eller større flokke kaldet: rudler. Normalt består en rudel fra 2-10 dyr, bestående af hunner med kalve, nogle få unge hanner samt en ældre hun som anfører.
Uden for brunsttiden kan de ældre hanner findes for sig selv, eller i mindre flokke. I brunsttiden (september-oktober) laver hanen en såkaldt ”søleplads” på et bestemt sted i skoven. Her oversprøjter den stedet med urin og sædvæske som den efterfølgende ruller sig i. Dette, samt at den konstant oversprøjter sin egen bug med urin, medfører en stærk særpræget lugt, som markerer brunstpladsen.
Her samler den et antal hunner og forhindre andre yngre svagere hanner i at tage dem. Rudlerne går dermed langsom i opløsning.
Den etablerede han lader ofte sit rungende brunstbrød lyder gennem skoven. Brølet fortæller om styrkeforholdet mellem de enkelte hanner, og brøledueller er helt almindelige i perioden.
Engang i mellem kan det også komme til direkte kampe mellem hannerne, der dog ofte hurtigt ender med, at den svageste trækker sig.
I løbet af brunstperioden taber de store hanner sig godt 50 kg pga. anstrengelserne, hvilket medfører at de til sidst er så afkræftede, at de ikke kan forhindre de yngre hanner i at parre sig med deres hunner, som kun i ganske få timer er i brunst.
Når hunnen er blevet drægtig, går der 230-240 døgn, hvorefter den trækker sig alene tilbage til et godt skjulested, hvor den føder sin kalv der straks kan gå.
Denne har den første sommer en rødbrun pels med hvidgule pletter.
Krondyrene omkring Lodbjerg lever af græsser, lav, skud af lyngplanter, urter, skud og bark af nåletræer.
Tegn på krondyr kan være afskrællet bark på levende rødgran.

Kilder
Pattedyr i farver, Henning Anthon, Politiken Natur
http://www.miljo.viborgamt.dk/sw4507.asp
http://www.skovognatur.dk/NR/rdonlyres/1AFEFD2F-8A7E-4429-8B2D-8320A68D56B3/0/42_SydThy.pdf
http://www.skovognatur.dk/Ud/Oplev/Aktuelt/Naturbilletten/Artikler/Marts2007/Trane.htm
http://www.skovognatur.dk/DyrOgPlanter/Fugle/Traner/Trane.htm
http://www.skovognatur.dk/DyrOgPlanter/Pattedyr/Hovdyr/Krondyr.htm
http://www.dofbasen.dk/ART/art.php?art=04330